Alle der har prøvet at spille på et instrument ved, at det ikke er så ligetil og let, som mange får det til at se ud. Det kræver rigtig meget arbejde, og det er samtidig hårdt arbejde. Der skal samtidig noget til at nå de højder, der er i heavy og rock. Det er her mange af de bedste findes, og det er ikke uden grund. Er du i en udskældt branche, så skal du bare være markant bedre end gennemsnittet, for du bliver vejet tungere end alle de andre.
Derfor finder du nogle af verdens bedste musikere i denne branche. Nogle er veluddannede indenfor musikkens verden, mens andre bare har arbejdet rigtig hårdt fra de var børn. Det er mange timer med at øve, både alene, men også sammen med et band. Uden et band er der ikke meget heavy. Det kræver bas, trommer, guitar og sang. Og der er altid plads til mere end en guitar i en band. Det kan være med til at give den magiske lyd.
En guitarsolo er nærmest obligatorisk, og at stå alene foran et stort publikum og yde, det kræver sin mand eller kvinde. Den gode solo, den når jorden rundt, men det gør den dårlige nu også.
Men den gode bliver husket, og det gør guitaristen også. Det er et øjeblik til enhver koncert, der bliver set frem til fra alle, og som bliver nydt. For det er slet ikke så nemt. Hvad enten du kan spille på guitar eller ej, så er det ikke svært at gætte, at der skal noget til. At få det til at lyde godt og passe sammen med resten er bare endnu mere besværligt.